|
|
 
Festmusikken
og Stones
På mange væsentlige punkter adskiller en koncert med Rolling Stones, som den alt andet lige meget succesfulde i Horsens, sig muligvis fra den underholdning, som en festmusiker kan levere. Alene derved at det meste af musikken er Rolling Stones egen.
Omstændighederne er også meget forskellige. Folk betaler for at se Stones, ingen betaler, sådan er det oftest, for at se en festmusiker, han er der bare, når gæsterne kommer til fest.
På flere forskellige punkter er der dog mange ting, vi som musikere, kan lære af koncerten med Rolling Stones. Uanset hvor mange gange, de har spillet, og uanset hvor mange gange, vi har spillet, så skal vi gøre vores ypperste for at gøre så mange som muligt glade. Til Stones-koncerten var der mange, der var skuffede over at kunne se for lidt. Man kan naturligvis vende det om og spørge sig selv, hvad man kan forvente i en crowd på 85.000 mennesker.
MEN det er ikke så meget det, der er the issue her. Mere det, at når nogle vælger at bruge tid og energi på en begivenhed, så skal de have det optimale for investeringen.
Ligeledes til en fest, hvortil man er inviteret.
Der skal være noget for alle sanser  Stones lærte os, at der skal være noget for lyttesansen. Det giver helt sig selv, at det er der. Årtiernes hits taler deres tydelige sprog. Det visuelle skal også være på plads. Det ved Stones. Skal man bevare status som verdens største rock-band gennem årtierne, ja så skal man have så meget visuelt at byde på, at det går under huden. Og så tilpas meget og tilpas lidt, at det på intet tidspunkt skal konkurrere med de øvrige sanser. Som eksempel har vi gennem årene set grelle eksempler på musikere og bands, der stiller op med udstyrsstykker som containerflåder med lys, røg, neon og blank uden, at lyden er på plads og uden ret mange variationer i lydbilledet. Så bliver der hurtigt hvisket og tisket i krogene.  Tre af de hårde rockere i rap, så man er helt oppe at køre, så en ballade, så et brag af et guitarrif fra Keith, som vækker hele forsamlingen, nu vi var ved at blive henført i romantikkens verden. Sådan kører det også for en succesring festmusiker. En total og stram styret og meget professionel skabelon, ikke nødvendigvis af de samme numre lørdag efter lørdag, mere en feeling med Stones giver os hele tiden nye oplevelser i lydbilledet. Det har de største også brug for. Nyt og gammelt mellem hinanden. De nye skæringer, som ingen kender og umiddelbart er helt ligeglade med, de glider ned, sålænge vi også får Satisfaction og Start Me Up. Således er vi også altid i stand til som festmusikere at "tilføre" vore lyttere nye tunes, præsentere dem for nye genrer, sålænge vi kan spile - for at gå til yderlighederne - Oh Mein Papa og Red Sails In The Sunset. Udover at være festmusikere kan man nemlig filosofere lidt over, hvorvidt vi har et ansvar at leve op til, nemlig at give lytterne en smag på andre stilarter, end de er vant til, så at sige at tilføre dem noget af bagvejen. "Hmmm, der må være noget ved det fremmedartede musik dér, siden en så dygtig og alsidig musiker spiller det" Hver festmusiker har sin stil. Festmusikere har ry for ikke at turde lytte særlig meget til hinanden, fordi man har jo skam sin egen stil, og det kører jo godt nok. Meget bedre bliver det, hvis man får lov at lære lidt af verdens største rock-band, og princippet er helt det samme.
Virkemidlerne er berøring af de mange forskellige sanser hos publikum, andre sanser kan vi ikke gøre så meget ved, f.eks. lugte og følesansen, den må gæsterne få opfyldt andre steder. Men som festmusikere har vi en mulighed for at påvirke vore festgæsters lytte- og synssanser. Et flot set-up. En overraskende lampe, der lige pludselig blinker. Kun to minutter på en hel aften. En klokke til at annoncere næste nummer med midt i forretten. En fjollet stråhat til smokingen, når countrymusikken spiller.
Stadigvæk nytter det ikke at spille fransk klovn, hvis talentet og det musikalske og lyden ikke er totalt i orden. Omvendt kan en festmusiker også hurtigt komme over i kategorien pæn og artig, hvis musikken og lydbilledet er i top, men hvis der ikke sker det mindste hele aftenen fra musikeren.
Tingene skal afbalanceres, og det er ikke altid nok at mene, at nu har man kørt sådan i så og så mange år, nu er "der ikke nogen, der kan lære mig noget".
Naturligvis er der det. - Om ikke andre, - så Rolling Stones.
|
Interview'ede og Johnny satte op 