Det er hverken med sorg eller vemod, at Freddy Pedersen, Horsens, tænker tilbage på sine ti år i Ulvene. -Det var en skøn tid, siger han og ser frem til, at det meget af det er ved at vende tilbage

Peter Belli og Ulvene. Selv her mange år efter kan navnet få mange til at snappe efter vejret og længes tilbage til dengang, da utopia VAR livet, hvor mængden af succeser på musikscenen blev målt i efterpigtrådsdagene, og hvor blokvogne og musikerfærger mellem landsdelene var det, man talte om.
Freddy Pedersen, 49, gjorde hele turen med Ulvene, Peter Bellis berømmede backinggruppe, fra start til slut. Freddy er fortsat yderst aktiv i musikmiljøet, har gennem mange år været formand for DMF Horsens og er ansat i Musikbutikken i Horsens.
-Vi startede to Freddyer. Efter et stykke tid blev den anden Freddy kaldt George i stedet. Det var meget praktisk, han havde et forbillede i en George, så han ville ikke kaldes andet, og praktisk var det også for os med hensyn til regninger i barer, he he. Vi startede i 1970, i 1972 kom vi så til at hedde Ulvene, en epoke på ti år, med et break på halvandet års tid. Det var en sjov tid, der skete mange ting. Vi spillede meget på friluftsscener, f.eks. i Tivolier, og dengang var der jo en anden kultur med hensyn til byfestunderholdning og blokvogne, så det var nogle gange 30 løse jobs på en måned, tre på en dag; vi havde en bus med instrumenter, og så kørte vi selv ved siden af for at kunne nå det, og der var personale på, så der var knald på; det var hyggeligt.

-Er det en tid, du savner?

-Det kan jeg godt gøre lidt en gang imellem. Ikke selve arbejdsmængden, men atmosfæren i Tivolierne f.eks. I dag er det jo en anden slags underholdning; i dag er der jo internet og underholdning i metervis, dengang var der TV-avis og så landskamp en gang om året mod Sverige, hvis man skal trække det groft op, og så ellers det, man gik ud og oplevede selv. I dag skal der jo helst være masser af lys og en stor oplevelse, dengang var det, og det tror jeg i øvrigt er ved at vende tilbage, altså med at man godt vil se folk spille selv og sådan noget. Vi er på vej mod unplugged-tiden igen; det håber jeg da også lidt på selv, virkelighedsoplevelsen er jo anderledes end den passive underholdning. Og også på en eller anden måde sundere tror jeg.

-Du tager ud som Ulven i dag?

-I en vis udstrækning. Ikke så meget mere. Jeg havde et trafikuheld i 1998, hvor jeg blev påkørt bagfra og har i dag problemer med fingre osv. Så det er ikke så meget, jeg spiller mere. Mest spiller jeg i et hobbyorkester fra dengang, vi gik i skole, folk fra Lolland. Grundstammen i Ulvene fra gamle dage, Jens på trommer, George på guitar og jeg på tangenter plus et par stykker mere, Lars Stryg og Alfred Dades, vi har lavet tresserkapel og tager lidt til Polen f.eks. og spiller en gang imellem. Før biluheldet kunne jeg godt have 80-90 løse jobs som solomand om året, men efter uheldet er livet lagt noget om. Det var jo Peter Belli, der var Ulven, jeg har så brugt navnet. For alle, man snakker med, har på et eller andet tidspunkt oplevet Peter Belli og Ulvene, det er ikke sådan noget, man slipper af med, så kan man lige så godt gøre opmærksom på det. Og det er heller ikke noget, som skal gemmes væk på nogen måde, jeg er glad for den tid, jeg har haft et samarbejde med Peter.

-Hvorfor stoppede det? Var det en del af tidsånden?

-Det stoppede ved starten til den her underholdning i metermål, hvor Peter godt ville have mere at lave og godt ville forsøge med playback på båndoptageren, så havde vi jo ikke så meget at lave, da det jo var billigere bare at tage ham med båndoptager uden orkester. Han gjorde, hvad han kunne, men det var jo et spørgsmål om eksistens, så han var nødt til tage ud i supermarkederne med båndoptageren. Peter er mest til levende musik, det skal han virkelig have, men der skal altså smør på brødet en gang imellem. Så blev vi andre på et tidspunkt enige om, at vi tog nogle sideløbende jobs som Ulvene alene, så fik vi på et tidspunkt for meget at lave til, at vi kunne holde nogen ting fri, så vi kørte simpelthen videre som Ulvene, og lavede også en engelsksproget LP under navnet Woolfgang, hvor vi tog til Norge og Sverige også og spillede.
De to andre fra Ulvenes grundstamme, Peter og George, er henholdsvis souschef på et fritidscenter og maler, sidstnævnte spillende i et andet tresserband.
-Det var fedt at være med til Rock´n´roll jeg gav dig mine allerbedste år . . .
Det er ikke noget at sidde og græde over, at det ikke er mere, jeg tænker positivt på det. Også fordi jeg stadig er en del af netværket og musikmiljøet

Bryggeren Interview'ede og Johnny satte op og billedbehandlede..

(Copyright )