-Det er svært herhjemme
at få tingene afsat

54-årige Lothar Schrenk har været musiker gennem en menneskealder. Han har turneret med bands over store dele af Europa og sågar i Afrika. Han har bl.a. rejst 10 år med Maybandet, 25 år med Musikanterne og også i DC-band. I dag underviser han børn og unge i musik, og skriver ved siden af bl.a. til sine egne udgivelser i Tyskland, Østrig og Schweiz. Han tager også rundt ved festlige lejligheder og laver et akustisk indslag, hvis det bliver bestilt Vi har fået en lille musiksnak med ham om bl.a. det at skrive musik og hvor svært det er at få det udgivet herhjemme.

-Der er ikke noget bestemt musik, der ligger mit hjerte nærmest. Jeg kan lide alt. Jeg spiller også helst alt. Min musik og min musiksmag den er så blandet og så rodet, men jeg kan godt lide det akustiske. F.eks. ser jeg unplugged koncerter i fjernsynet, og det synes jeg er fedt, at nogen kan stadigvæk. Til daglig arbejder jeg meget medmidifiler, når jeg komponerer. Jeg komponerer mest dansktopting, men i Danmark er det svært at komme af med det. Så jeg har arbejdet i en årrække med tyske forlag og tyske forfattere.  Der har jeg fåret nogle gode kontakter. Jeg har også prøvet at afsætte noget herhjemme, men det er altså ikke lykkedes særligt godt.

-Hvorfor er det så svært?

-Jeg ved det ikke. Helt ærligt. Hvergang jeg har sendt demobånd ud til nogle, så ja enten hører man aldrig fra dem, eller også har de ikke brug for det. Selv om sangene er lige så gode som alle de andre. Jeg får meget lidt respons, f.eks. har jeg fået respons af Richard Ragnvald og Jodle Birge, oftest er det de etablerede kunstnere, der er flinkest til at melde tilbage. Ja, jeg vil faktisk sige, at fra de fleste af de kendte, har jeg fået et svar tilbage. Det synes jeg, det er altid noget.

-Så de tager det seriøst?

-Ja, og jeg tager det også seriøst det her, og så forventer jeg også, at de mennesker, som får noget, at de gør det.

-Er det din oplevelse, at de kendte tager det mere seriøst end de ikke kendt, hånden på hjertet.

-Ja, det synes jeg. . . . det synes jeg. På den måde, tror jeg, har det noget at gøre med, at de ikke vil være bekendt ikke at svare tilbage, netop fordi de er kendte, og de er bange for dårligt omdømme, fordi de ikke svarer på den lille mands henvendelse. Det kunne være den ene del. Dernæst – hvis de er de mennesker, som man går ud fra, at de er, så kan de ikke tillade sig det.

-. . . . Måske kunne man ligefrem sige, at de er nået dertil, hvor de er, fordi de tager musikken og sangskrivere så seriøst

 . . . .det kunne godt være en forklaring også. De har selv været den lille engang, de ved hvordan det er at komme frem med nogle ting.

-Har du f.eks. prøvet at sende til Lis og Per.

-Ork ja.

-Og hører du så fra dem.

-Nej, der må jeg selv henvende mig.

-Hvorfor har du valgt at skrive den genre, du gør. Du siger, at der ikke er nogen genre, der ligger dig nærmere end andre, men det er så dansktop, du skriver.

-Det er fordi at det jeg udtrykker med min musik, det ligger deromkring. Giver jeg en komposition til 3-4 forskellige kunstnere, så bliver det jo fortolket på 3-4 forskellige måder.

-Hvad er det for nogle temaer du skriver om?

-Jeg kan godt lide at skrive kærlighedssange og så historien om den lille mand. Jeg fortæller gerne, hvad der sker, hvad jeg ser med mine øjne og oplever. Jeg kan også fantasere og have nogle drømme. Men . . .den lille mand i rendestenen, hvorfor er han mon havnet der. Det er det, der bevæger mig, det er der, mit hjerte ligger. I den her verden, hvor der alligevel sker så meget negativt, så skal der gøres opmærksom på, at der er også noget andet. For nogle år siden lavede jeg en sang om en direktør, han havner i rendestenen og drikker saligt sin øl, det kan jeg godt lide.

  Lothar har også fået plader udgivet i Tyskland.

  -Jeg har en trang til at komme af med nogle ting, der rører ved mig. Jeg kan godt lide at udtrykke mig i musik, at lave musikken. Når jeg læser en tekst, så har jeg mange gange melodien i hovedet efter at have set de første linjer.

-Har du prøvet at sende til Kandis?

Næh, jo forresten, men det var lige, da de var kommet frem. Men nu, som de gør alle sammen, de tager så meget af fra svenskerne, og det kan jeg ikke forstå, hvorfor de ikke sætter sig ned og tager noget andet, men det er svært.

. . . synes du, at det er FOR svært herhjemme

. . . .ja, det synes jeg faktisk, fordi jeg synes ikke, at folk i musikbranchen er åbent over for nyt. De kører så længe, som de overhovedet kan på det gamle, før de fornyr sig . . . .

. . . ja for, der kommer vel et tidspunkt, hvor den bølge, de nu rider på, er udtømt, og så er der ingen nye talenter, de har plejet, er det ikke sådan?

. . . jo, så går de tilbage og laver noget af det, andre har lavet for 50 år siden. Alle tager noget gammelt op, Kim Larsen har gjort det, Anne Dorthe har gjort det, you name it. Men det er svært at komme igennem, hvis du ikke har et navn. Selv hvis du har et megahit, så er det ikke ret meget værd, hvis du ikke har opbakning fra et selskab. For i dag smider man så mange penge i det, at det er vanvittigt efter min mening. Før i tiden kunne man gøre det lidt billigere. Så det er jo dem, der har markedet, sørger for reklamen, ja har pengene, der skaber megahittet. Det er ikke mig, jeg kan ikke, for jeg har ikke de penge.  . . . .

Bryggeren Interview'ede og Johnny satte op og billedbehandlede..

(Copyright )