-Jeg er glad for at eksperimentere

Kandis er kendt for at være meget dansktop. Men de spiller bestemt også andet. Læs her i interviewet med forsangeren Johnny Hansen, hvordan han mener, bandet er blevet sat i en bås, mens de i virkeligheden byder på meget mere

-I øjeblikket kæmper vi lidt for vores eget navn. Vi er blevet sat i bås med dansktop, men indeholder faktisk meget mere. Det er på grund af, at vores plader meget er blevet markedsført i dansktopstil. Vi føler jo, når vi kommer ud live, at vi skal levere en vare, som folk kan lide at høre på og kan holde ud hele aftenen. Så udover vores egne sange, så spiller vi også alt det andet, tressermusik f.eks. Folk, som er vant til at komme og høre os, det er de klar over. Vi spiller jo for et par hundrede tusinde mennesker om året, så vi har en stor kontaktflade og spiller ved mange forskellige typer arrangementer.

 

-Vores plader indeholder jo altid et par numre, som man ikke kan kalde decideret dansktop men mere pop. På vores nye plade f.eks. er der Rosalita, som i for sig lige så godt kunne være sunget af Brødrene Olsen eller andre, men fordi Kandis har lavet sangene, så er der mange radiostationer, der slet ikke har spillet sangene. De tænker "nå, det er Kandis så det er bare dansktop, og vi spiller ikke danskop." Så snakker vi med dem og spørger dem, om de har hørt de der lidt anderledes numre, så indrømmer de, at det har de ikke. Vi spørger dem, om de ikke er i stand til at lytte en plade igennem og høre, at der er to numre, de egentlig godt kunne spille i deres radio, mens de ikke spiller resten. Og det indrømmer de blankt, at det er de ikke i stand til at vurdere. Derfor kæmper vi lige i øjeblikket med vores eget navn. Men vi har lige fået forespørgsler på f.eks. Beach Parties.

 

-Den kamp er det noget nyt eller har den altid været der?

 

Det er et ret nyt fænomen opstået i takt med lokalradioerne er blevet reklame finansieret. og at deres målgruppe er blevet de 30-50-årige. De mener, at vores musik henvender sig til folk fra 60 og opefter. Derfor har vi et kæmpeproblem der. Måske skal vi pierces i navlen og øjenbrynene og have noget længere hår, siger Johnny Hansen og griner.

Som årene er gået mener Johnny Hansen selv, Kandis er blevet bedre til at levere varen.

-Vi er blevet bedre til at skabe den her kontakt, der skal være mellem publikum og scenen. Det går ikke bare at lire det af, der skal også være kontakt med folk. Vi er jo også oppe imod os selv, det vil sige, vi skal jo helst overgå os selv hver eneste gang, vi går på scenen. Der stilles store krav, og der er store forventninger, selv om man har lavet et godt job, kan man jo ikke bare læne sig tilbage.

 

Johnny mener, at sjælen skal ud til alle 700, når bandet spiller

Sangene har ændret sig gennem årene

-Den type sange, vi synger, har ændret sig gennem årene. I dag tør vi både synge engelske og også lidt hårde og eksperimenterende numre. Vi startede jo meget som livsstil, cover- og kopiband af min fars orkester, Bjørn & Okay. Vi ville gerne ligne dem meget i starten. Men vi fandt ud at, at man må lave sin egen profil. Det sagde min far faktisk til mig kort tid efter, at vi var startet: "I skal sørge for at skabe noget selv", ellers kommer man aldrig i den gule førertrøje.

 

Så i dag og især efter at vi begyndte at spille det nummer, der hedder "Hold me", det er sådan et nummer, som både unge og gamle gerne vil høre, og der fandt vi ud af, at hov det er lige pludselig legalt at synge både engelsk og dansk i samme sang. Lige i øjeblikket er det jo in at lave noget, der har lidt sydamerikanske rytmer i sig, og så tør vi godt lave sådan en sang som Rosalita, der godt kan siges at være lidt atypisk for os. Hvis man vil være med til at præge udviklingen i musikken, så må man også gøre sådan nogle ting og ikke bare altid satse på det sikre. Så får man også en masse nye folk i tale, som tænker "hov det der det er da noget", og så er du med til at præge udviklingen.

Vil man være med til at præge udviklingen¨i musikken, så må man prøve noget nyt og ikke altid satse på det sikre

Det er altid spændende at prøve noget nyt. Også over for de gamle fans. Da singleudspillet Rosalita kom var der, efter hvad Johnny siger, man af Kandis´-fans, der vågnede op og kom grinende og spurgte "hvad har I gang i, og det var jo sjovt og på den måde kom vi også i fin kontakt med de helt unge.

 

Arbejder med fordelte Opgaver og disciplin

Kandis er et rigtig godt etableret band, og som ethvert succesrigt foretagende har medlemmerne hver deres arbejdsområde. Keyboardmanden tager sig af bandets kontrakter, trommeslageren tager sig af lysanlægget og hjemmesiden, bassisten tager sig af regnskaber, og Johnny selv tager sig af kontakten udadtil med medier og pladeselskab. Det er oprindeligt Johnnys band, det er ham, der har retten til navnet Kandis, og det er ham, der har pladekontrakterne, men selv siger han, at hans opgaver består i at motivere de øvrige bandmedlemmer, og at der på den måde ydes langt mere fra hver enkelt medlem. I starten lavede Johnny alting selv. I dag er i øvrigt også ham, der sammen med pladeselskabet lytter de cirka 200 sange fra Norge, Sverige og Danmark, der skal lyttes igennem og sorteres i, før en ny pladeudgivelse. Der bliver lyttet til melodi og tekst, og har teksten eksempelvis en god hotline i refrainet, altså noget folk kan synge med på, og hvis teksten ellers har det rigtige indhold, så er der en oplagt Kandis-ting her.

 

Man kan ikke være ven med alle

 

Det er mange dansebands drøm at nå de tinder, som Kandis har nået. Om det siger Johnny Hansen: -Der er koldt på toppen, det er der. Det mærker man meget ved, at folk snakker. Det er ikke bare kollegaer, det er alle, der snakker meget. Og som regel med et eller andet, man kan sætte en finger på. Man skal passe på hele tiden, hvad man gør.
Hvis jeg f.eks. ikke lige får smilet til en eller anden, jeg plejer at sige goddaw til, og kom til at gå forbi, fordi jeg måske har noget andet i hovedet, så er jeg blevet storsnudet og højrøvet og alting, og så får jeg en mail herhjem om, at jeg ikke lige fik hilst på den person. Det er jo egentlig små ting, men hele tiden skal man tænke på, hvad man gør og siger for ikke at støde nogen.
Ad åre har jeg fundet ud af, at man ikke kan være ven med alle, det kan man bare ikke. En gang imellem der vil jeg bare være mig selv, og så bliver jeg nødt til at blæse lidt på, hvad andre tænker. Jo mere, man er sig selv, jo bedre er det. Skal jeg give nogen gode råd undervejs mod toppen, så skal det være, at man er sig selv og tro på det, man gør, og så skal man tage sine jobs meget seriøst.
I Kandis har vi f.eks. en disciplin, der nærmest ikke findes i militæret. Vi starter altid til tiden, og vi spiller lang tid, gerne seks timer ud af et syv-timers job. Det kan folk godt lide. Man gider være der. Folk skal også føle, du er der for deres skyld. De skal kunne mærke din sjæl. Det kan godt være svært nogle gange, du kan jo have en god og en dårlig dag. Men jeg føler altså, at når der sidder 700 mennesker i en hal, at så skal alle 700 gerne kunne mærke din sjæl.
Det er en prøve nogle gange, men jeg synes, at det er vigtigt, det fungerer. Vi har også altid brugt at være pæne i tøjet og have et fint set-up. Det visuelle må godt være i orden. Og ikke mindst fordi der er så mange muligheder i dag på TV, og folk de får det ene kæmpeshow hjem på skærmen efter det andet. Der skal mere til i dag, end bare da vi startede for 11½ år siden

 

Far & søn

 

-Selv om store dele af jeres musik er forskellig fra det, din far laver i sit orkester, så støtter I vel hinanden? Ja, vi hjælper hinanden utroligt meget.

 

Vi har jævnligt frokostmøder eller kaffe, hvor vi taler om, hvordan weekenden er gået, og hvad vi nu har gang i. Vi støtter hinanden meget og giver hinanden gode råd. Vi snakker meget musik, og så hygger vi os utroligt, når vi er ude at optræde sammen på vel en 50 jobs om året i 2X20 minutter.
Vi har den samme form for humor, og vi hygger os rigtigt, og som min far sagde forleden, det er kanon at kunne tage ud sammen med sin søn og have nogle gode oplevelser. Hver for sig har vi dog næsten hvert vores pulbikum. Min far har aldrig rigtig gjort i at eksperimentere, hvorfor ved jeg i grunden ikke, men jeg synes nu ikke, der sker noget ved at eksperimentere lidt.

 

På et spørgsmål om, at Kandis vil lave Cder for børn på et tidspunkt siger Johnny, at det vil nok være at gå for langt ud, men at der er mange børn, der kan lide Kandis-sangene, hvilket også afspejler sig i deres fanklub, der er på godt 1700 medlemmer.

 

-Man kan sige, at vores kernepublikum er blevet yngre. For 10 år siden var de 50, i dag er de 40. I samme periode har publikums smag også ændret sig en del. F.eks. er Kim Larsen og Shubiduah ikke så in længere, som de var, da vi startede. Det er mere dance-inspirerede ting, folk vil have i dag, Cartoons, Rollo og sådan noget. Altså den rytme der og så en hookline, som folk kan synge med på.

 

Australien, Caribien, Grønland, Norge og Sverige og i det nye år Hollywood og underholdning på krydstogtskibe, alt sammen betegner Johnny Hansen som oplevelser og ikke bare musik.

 

-Hver gang man når et mål, så skal man sætte sig et nyt. Koncert på Månen, hvis man må spøge lidt, det kunne da være sjovt, men derudover koncert i østen, det kunne også være sjovt. Også Tyskland, som Vikingerne f.eks. satser meget på i øjeblikket. Forskellen på Vikingerne og os? Ja, jeg synger ikke så godt som Christer Sjögren. Han synger fantastisk. Så bruger vi forskellige producere. Vi bruger jo mange af de samme hjælpemusikere, f.eks. bruger vi også deres saxofonist, så det kan da godt være, at nogle af tingene lyder ens. Det er også en lidt anden type sange vi vælger. Jeg synes, Vikingerne som f.eks. min far, satser meget på det samme. Når der bliver lavet 3-4 Cder, så er de meget ens.

 

Bryggeren Interview'ede og Johnny satte op og billedbehandlede..

(Copyright )