Fra festen og direkte til kirken . . . .

Michael Pilgaard er et levende bevis på den gamle historie om kirke-organisten, der efter endt kirkegang smutter lige over på den anden side af gaden og ind på kroen og spiller op til dans for sognebørnene..

Læs et rigtig godt, sjovt og lærerigt interview med manden, der mener, at der kun er to slags musik. God musik og dårlig musik . . .

Du er uddannet kirke-organist. Umiddelbart er der jo et meget stort spring til festmusikken. Hvordan fandt du på, du ville det?

Det har jeg ikke fundet på. Jeg har altid spillet festmusik, også. Faktisk var jeg ude at spille som 14-årig - solojob.
Jeg har egentlig aldrig skelnet så meget mellem genrer, Jeg har simpelthen beskæftiget mig med musik. For mig er der to slags musik - god musik og dårlig musik.

Jeg begyndte at gå til klaverundervisning som 8-årig. Det var jo efter noder og musikken var klassisk. Hjemme hos mine forældre spillede radioen ofte, og mine forældre var glade for musik og spillede ofte plader.

Det var både klassisk, men også en del jazz.
Min far var en personlig bekendt af Leo Mathiesen og Keld Bonfils.
Jeg øvede hvad jeg havde for til næste lektion, øvede ofte videre og spillede lige så meget for mig selv af datidens populære melodier - ofte efter gehør.

Jeg sang i et drenge- mands- kor fra 7-8 år gammel, og da det kor ophørte, begyndte jeg at synge i kirkens to kor. Her blev jeg så fascineret af kirkens orgel og organist, at det måtte jeg bare prøve. Jeg var solgt, og har spillet orgel siden.

Senere spillede jeg også i rock-orkester. Og i diverse bands, og dansebands, månedsjobs i Danmark og Norge, som kapelmester for Anne-Karin.
Ofte 2 x 20 minutter på blokvogne til byfester, eller til handelsmesser, eller koncerter, friluftsscenen på bakken, Tivoli's koncertsal, Aarhus musikhus, Aalborg hallen, Odense koncerthus etc.

AK medvirkede i Melodi Grand Prix 1982, 1988 og 1992. Samtidigt gik jeg på konservatoriet. I øvrigt sammen med Anne Linnet, Lis Sørensen og det slæng.
Har spillet utroligt mange solo-jobs - på både keyboards men også meget klaver eller flygel - mest under middagen. Har virket som organist i 33 år i forskellige kirker.

For nogle er der sikkert et kæmpe spring mellem kirkemusik og underholdningsmusik.
Sådan er det ikke for mig. Begge dele er en integreret, ja en naturlig del af mig. Jeg føler mig bare bedre funderet, ja stærkere. Jeg har jo al den teoretiske baggrund man kan få for at forstå al slags musik. Den ene genre støtter den anden.

Faktisk kan jeg spille hvad som helst og i en hvilken som helst toneart. Jeg læser noder, som andre læser en tegneserie. Jeg kan omharmonisere (forbedre) en hvilken som helst melodi.

Faktisk er der mange lighedspunkter mellem det at være underholdningsmusiker og kirkemusiker.
Først ang. instrumenter: et moderne keyboard er faktisk bare en moderne version af et kinoorgel.

Et kinoorgel var et pibeorgel ligesom et kirkeorgel. Forskellen bestod i hvilket lokale orglet var stillet op i. Stod det i en kirke, kaldte man det et kirkeorgel. Stod det i en biograf, kaldte man det et kinoorgel. Egentlig hedder det: et orgel. Orglet i DR's koncertsal eller orglet i Odense koncertsal eller orglet på Det Kongelige Teater kan jo ikke kaldes kirkeorgel, men orgel eller pibeorgel.
Et kirkeorgel havde dog udelukkende piber, som kunne spille forskellige toner, til gengæld mange (tusinde).

Et kinoorgel havde ofte lidt færre piber (jo flere piber, jo mere fylder det, og jo dyrere koster det). Havde så til gengæld knapper, der kunne betjene en lilletromme, en stortromme, bækkener, illudere en fugl samt andre lydeffektmuligheder.
Det mest berømte kinoorgel i Danmark, stod i biografen Palladium i København. Organisten hed Mogens Kilde.

I stumfilmenes tid blev der spillet underlægningsmusik under filmen på orglet. Dette var i større biografer.
Rejsebiografer kunne ikke medbringe et orgel, kun en dygtig musiker, og måtte "nøjes" med at bruge et lokalt klaver.
Da tonefilm blev opfundet, blev orglerne mere brugt til at spille før filmen, samt i pauserne. Ja, i gamle dage skulle der skiftes filmruller. Orglet i Palladium var monteret på en lift, så det kunne komme op gennem gulvet !

Det var meget betagende at opleve Mogens Kilde spillende på orglet fra det er nede under scenen, og så komme op i al sin pragt, og Mogens Kilde spillede tidens populære melodier. (Der eksisterer faktisk optagelser med Mogens Kilde, der spiller på orglet i Palladium)
I 1950'erne begyndte man at efterligne lydene ad elektronisk vej. Af økonomiske og pladsmæssige årsager.

Endvidere var der fremsynede forretningsmænd, der ville gentage historien om klaverets indtog, og senere harmoniets ( en anden måde at efterligne især fransk orgellyd på) indtog i private hjem. Så orgler skulle gøres mindre og kunne massefremstilles. Derfor orgler med transistor-lyde fra 50'erne og 60'erne. Orglerne havde som standard to manualer og pedal. Lydkvaliteten forbedredes op igennem årene, så i 70'erne og 80'erne blev der solgt virkelig mange hjemmeorgler til private hjem.
I 80'erne bliver synthesizer-teknologien forbedret, så orgler nu bruger synthesizere som lydkilder. Samtidigt eksisterer der rene synthesizere med et manual. Automatik forbedres. Det er ikke mere nødvendigt at spille fodbas selv, og de to manualer bliver til et, med flere tangenter, gerne klaverantal. Man begynder nu at kalde apparatet for et keyboard. Kvaliteten forbedres stadig.
Nutildags bruger man samplings-teknologi, altså ikke et forsøg på at kopiere en lyd, men at optage den oprindelige lyd, og kunne spille med den originale lyd.
Der er i og for sig tale om en venden tilbage til orglet lydkvalitet, bare med flere lyde at vælge imellem - og nemmere transport.

Ang. som musiker: Hvad enten man spiller orgel i en kirke eller spiller keyboard til en fest er på flere måder ens. Man er ene musiker. Har ansvaret for al musik og ansvaret for udførelsen. Og forberedelsen.

Den store forskel er, at et kirkeorgel ingen hjælpemidler har. Hvad der end bliver spillet, er det organisten, der frembringer tonerne. Det kan intet af sig selv. Ligesom et klaver, eller en violin eller en trompet etc. ikke kan spille af sig selv.
Et keyboard derimod har alskens hjælpemidler, såsom hold - den holder en akkord til man trykker på en knap.
Transpose - man kan transponere keyboardet, så man i teorien kan spille alt i C-dur og keyboardet selv transponerer til den toneart man ønsker.
Automatik - man kan bare trykke en akkord og keyboardet spiller en liflig rytme af sig selv, med trommer, bas, klaver, guitarer, strygere, blæsere, kor etc. Man skal bare trykke en akkord på tre toner. Nogle har indstillet keyboardet, så man bare skal trykke en tangent, så forstår keyboardet hvilken akkord man ønsker.

Ja, man kan få keyboardet til at spille en hel melodi af sig selv. Dette er en naturlig udvikling. Dels er det blevet teknisk muligt med disse hjælpemidler. Dels er markedet forandret, så der ikke så ofte bestilles orkestre, der kan spille det hele selv, men mere solo-musikere, der så må erstatte de manglende musikere vha keyboardet. Kunden vil jo gerne, at det lyder som om hele orkestret er til stede.
Repertoire: Der er selvfølgelig lidt forskel i repertoiret :-)

Et Hammond-orgel (Læs Hammonds Historie) , altså et af
de rigtige, ikke et af de små modeller, men et B-3, et C-3 eller et A-100 er jo også en kopi af et rigtigt orgel. Det har to manualer, med hver 5 oktaver og pedal. Dog "kun" med to oktaver.
Et kirkeorgel har pedal med 2½ oktav - fra store C til enstreget G.
I øvrigt kan et kirkeorgel, alt efter kirkens og orglets størrelse have op til 5 manualer.
Hammond (opfundet 1933) laver lyd ved hjælp af tonegeneratorer. Man har også forsøgt sig med transistorer som supplement i nogle modeller, samt lavet mindre modeller (i stueorgel design - med 2 manualer med hver 3½ oktav samt et oktav pedal).

Jeg har undervist i orgel og kirkemusikalske fag i 25 år, og har undervist i "rytmisk" musik endnu længere. Den megen erfaring jeg har høstet her, og de underfundige spørgsmål, man nogle gange bliver stillet af de studerende, og som man må give en seriøs forklaring på, har også været med til at forme mig.

På J.S.Bachs tid var der ikke denne skelnen mellem musik i kirken og musik udenfor kirken, simpelthen fordi stilen var den samme. Ofte kom nytænkning, ja alle nye impulser fra kirkens musikere. Ja, det var i kirkerne de store musikere og komponister virkede. Det var den eneste mulighed for at kunne leve af musik.
Før i tiden var der ikke prestige for det offentlige i at bygge idrætshaller og svømmehaller, som det er nutildags.
Da var det kirker, der var prestige i. Byens største og fornemste bygning. Der hvor borgerne samledes mindst en gang om ugen. Samt interiøret, dvs. orgel, alter og udsmykning.
Byer konkurrede ligefrem om at have det bedste orgel, og den bedste organist.
Organister blev headhunted til stillinger, lokket med gode lønninger og arbejdsforhold.
Det var derfor f. eks.Telemann kunne trække sig tilbage som pensionist og være millionær.
Nutildags er det fodboldspillere og anden fysisk udfoldelse, der bliver tilbedt af masserne, og bliver overøst med penge.
På romerrigets tid var det fysisk udfoldelse, der blev tilbedt - gladiatorer, soldater, idrætsfolk.
I middelalderen var det hjernen, der blev dyrket - litteratur, kunst, musik, videnskab.
Nutildags er det igen fysisk udfoldelse, der tilbedes.
Ak ja, tiderne forandrer sig - og ikke altid til det bedre.

Hvad har været den største udfordring for dig som festmusiker?

Ved ikke. Måske at efter en vellykket fest, med overdans, pakke instrumenter sammen og køre hjem, skal stå op igen efter 0-3 timers søvn, og være frisk i kirken søndag formiddag.


Du kører overalt i landet for at spille. Er der forsat egns-forskelle, synes du, og forskelle på musikken, mentaliteten, og hvordan festerne bliver afholdt?

Ja, der er egns-forskelle. I Jylland skal musikken være mere nutidig jo mere østpå man kommer. Der er mere ønske om dansktop-musik vestpå, faktisk kan man tale om, at der fra Thisted og ned til Esbjerg er tale om "Kandis-land". Sønderjylland er lidt påvirket sydfra, her må man gerne spille tyske schlagere - gerne med dansk tekst. Her er musik i 2/4 populært. Sjælland er også lidt øst-vest delt som Jylland. Fyn er den bløde mellemvare.
Det er ikke kun geografisk, der er forskelle. I større byer er man lidt mere moderne end udenfor byerne.
Gæsternes alder betyder også meget. Til en 80-års fødselsdag vil det være fint at spille Mølleåen.

De fleste gæster er på fødselarens alder, der er også børn/børnebørn. Der vil være forholdsvis mange oppe i alderen. Til et bryllup vil det være direkte forkert at spille mølleåen. Brudeparret og deres søskende og venner vil være i 20-erne. Forældre og deres søskende ca. 25 år ældre. Kun en enkelt oldemor vil have glæde af at man spiller Mølleåen, mens resten af selskabet ikke kender melodien.

Folks placering i samfundets hieraki har også betydning. Der er forskel på om man spiller til en kongres for ingeniører eller julefest for (mandlige) havnearbejdere.

Tonen er lidt mere bramfri i det sidste tilfælde.
Lokaler kan også sende signaler. En fest afholdt på et fornemt hotel eller ditto kro, må godt have lidt mere "klasse" over sig, end en fest afholdt i et telt i baghaven.

Dette er naturligvis kun generelle betragtninger. Der kan være stor forskel fra den ene fest til den anden.

Mange års erfaring gør, at jeg hurtigt kan se og høre på gæsterne ved en fest, hvilken slags musik der passer til den pågældende fest, og man kan teste gæsterne ved at spille lidt anderledes melodier, og fornemme deres reaktion.
Faktisk bekymrer jeg mig aldrig om at spille rigtigt, det gør jeg selvfølgelig, men mere om hvilken slags fest det bliver, og har man antennerne ude, mærker man hurtigt, hvilken slags musik der lige passer.



Du har været med i masser af år. Hvordan oplever du forskellen på musikken fra dengang, du læste til organist i ???? og så til idag?

Mener du i dansemusikken ?
I 70'erne og 80'erne spillede man det der dengang blev kaldt, for de unge på 40.
De mennesker der dengang var i 40'erne er i dag i 70'erne, så det repertoire passer til en 70 eller 80 års fødselsdag.
Udtrykket bruges ikke så meget mere, men tankegangen bruges stadig, så vil man spille for de unge på 40 i dag, må man spille den musik, der var populær da de var unge d.v.s. musik fra 70'erne og 80'erne.

Du spiller også i duoen Mirage. Hvordan har du fundet på det?

Duo'en har egentlig eksisteret siden 1977. Med korte eller længere pauser.
Vi udgav vores første udgivelse i 1979.
Vi har også været en trio, og været grundstammen bag Anne Karin.
Vi har også været studie-musikere på en del produktioner.
Mikael har også spillet med Palle Holgersen og Sir Henry & his Butlers.

Tror du, at festmusikken vil blive bevaret, som den er idag?

Der vil altid være brug for en/flere levende musikere til fester.
Mange har prøvet at undvære en rigtig musiker og i stedet lejet en jukebox. Det er altid dårligere end en indlevende musiker. Jukeboxen afspiller bare de melodier der bliver tastet ind som ønsker, og i den rækkefølge numrene bliver indtastet i.
En rigtig musiker kan vælge i sit repertoire og spille lige den melodi som lige passer til situationen i lokalet til enhver tid. En musiker kan også spille opfordringer.
Så jukeboxen popularitet er faldende og folk vælger at betale den smule mere det koster, for at få en ordentlig musiker.
For, skal der være fest, så lad der være en ordentlig fest.

Men hvem ved, tiderne forandrer sig jo hele tiden.


Hvad lytter du selv til derhjemme. Man siger, at der for en festmusiker faktisk kan være fin inspiration at hente i musik, der ligger i en helt anden kategori.

Privat lytter jeg til alt muligt. Lige fra klassisk til heavy rock. Jeg lytter meget til orgelmusik, J.S.Bach, D. Buxtehude, Mendelssohn, Brahms, Dandrieu, Hindemith, Vierne, Couperin, Hartmann etc.
Jeg lytter selvfølgelig også til musik fra min ungdom, såsom art-rock grupper: Genesis, Emerson - Lake & Palmer, Yes, Deep Purple, Santana, Bruford, Pink Floyd, Kraftwerk, Jean Michel Jarre.
Jeg lytter gerne til jazz: Thelonious Monk, Gillespie, Count Basie, Duke Ellington, Art Blakey, Errol Garner, Oscar Peterson etc.
Jeg lytter også til nutidens navne: Mew, Nephew, Carpark North, Kashmir etc.
Jeg følger med i hvad der sker.

Egentlig lytter jeg til al slags musik. Al slags musik, der er ordentligt udført. Dårlig musik slukker jeg simpelthen for, det gør for ondt helt ind i knoglerne, at være udsat for dårlig udført musik.


Hvad er en god fest for dig?

En fest hvor alt er gået godt. Både de, der har arrangeret festen er glade, gæsterne er glade, og jeg selv kan mærke, at jeg har ramt rigtigt.


Hvad er en dårlig fest for dig. Har du et eksempel.

Når tingene ikke går som de bør.
Eksempel, den slags har man vel oplevet, men det er ikke noget jeg går og husker på.


Har du nogle gode råd til værterne, når de skal have musik til deres fest, og så de får, hvad de ønsker.

Det bedste råd man kan give er, ikke at spare på valget af musik/musiker.
Folk er parat til at betale store summer pr. kuvert for noget mad og vin.
Ser man rationelt på det, er det vel ikke en katastrofe hvis sovsen er kold eller der er en bismag ved rødbederne eller stolene er af forskellig højde eller noget andet.
Men musikeren er til stede fra man træder ind i lokalet til festen slutter.
Et dårligt valg af musiker kan være en katastrofe for festen,
hvorimod en god musiker kan følge festen, ja, nærmest styre festen,
Så spar ikke på festens vigtigste del, og vælg musiker med omhu.

Du kan læse om duo Mirage på www.festmusikbooking.dk Du kan også læse mere om Michael Pilgård samme sted Både Michael Solo samt Mirage kan selvfølgelig Bookes hos

Bryggeren Interview'ede og Johnny satte op og billedbehandlede..

(Copyright )