Lun musiker

med masser

af glimt i øjet

 

 

 

 

 

Jesper Hembo fra Poppets On A String er lun og sjov at interviewe.
Han har mange overraskende svar, og der er noget at tænke over, når han melder ud.
F.eks. mener han, at gear et nødvendigt onde . . .

Der er meget forskellig musik på din hjemmeside, ikke så mange kendte numre, er det udtryk for, at du helst spiller noget, folk ikke kender??

Nej, grunden til, at der ikke er så mange kendte numre, er at siden er opdelt i 2 koncepter: "Det bedste fra mig og mine venner", som er en side med originalmusik til brug for producenter, udøvende musikere og andre i musikbranchen, og så en afdeling, der omhandler mit festorkester "Poppets on a String".

Jeg har gennem længere tid skrevet musik, og jeg kender mange, der har skrevet nogle kanon numre, der bare aldrig er kommet til offentlighedens kendskab. Det er ærgerligt, og det burde nogen gøre noget ved, og det forsøger jeg så gennem "Det bedste fra mig og mine venner". Her findes en række numre, der er skrevet og indspillet i demoversioner af, ja gæt hvem....., og her finder man måske hittet til sin nye CD. Er det tilfældet, så giv mig et praj.

"Poppets on a String" spiller festmusik og næsten udelukkende kopimusik. Vi er først for nyligt begyndt at indspille demoer til hjemmesiden, derfor er der samlet mere originalmusik er kopimusik på www.jesperhembo.dk   

Men når vi er ude at spille til fester, om det så er sølvbryllup eller teltbal, så spiller vi alle de gode gamle Beatles, CCR, Clapton, Dire Straits, Gasolin, Lars Lilholt og mere i den dur og mol. Men det er da rigtigt, at jeg hellere vil fiske et gammelt hit, som ikke alle spiller, op af mølposen og pudse det af og overraske folk med at spille noget, de slet ikke vidste, at de bare måtte høre, fremfor at spille "Kald det kærlighed" 3 gange på en aften.

Iøvrigt spiller vi ikke så meget nyere dansktop musik, Kandis og den slags lader vi andre om, vi spiller til gengæld de gamle kult numre som f.eks. "Så længe jeg har en lever" og "Den med a' køter"

   

Fortæl om dit gear - og jeres gear. Hvorfor har I valgt netop det gear?

Ligesom computere betragter jeg gear som et nødvendigt onde, men på trods af det er jeg blevet sådan lidt af en nørd på begge områder, for som min gamle engelske spillemakker sagde til mig "Jesper, you are a fiddler, if it's not broken, don't try to fix it" (fordi jeg altid skulle pille ved knapperne, selvom de stod perfekt).

Mit eget guitargear består ag en Fender Strat Plus og en gammel Squir Strat med humbuggere, en del preamps og effekter og en Vox AC 30 TB fra 60'erne og en nyere Fender rørforstærker.

Min makker spiller hovedsageligt på sit nye Ketron keyboard, men da han også spiller harmonika så fuglene synger, har han fået den gamle "træk og slip" elektrificeret, og den hiver han frem på velvalgte tidspunkter.

Vores sanganlæg er bygget op omkring Bose 302/802 systemet. Vi har så udskiftet bassen og forstærkerne med noget mere effektivt.   

Hvorfor har du valgt musikken som levevej?

Jeg er egentlig uddannet ingeniør og har også arbejdet som sådan sideløbende med musikken, jeg har også været selvstændig reatauratør, men i sidste ende er det hos musikken mit hjerte ligger. Jeg kunne tjene meget mere, hvis jeg arbejdede med musikken sideløbende, men penge er ikke alt, fordybelse er vigtigere.

Til daglig underviser jeg på Vardeegnens Ungdomsskole, som er en efterskole med linjefag i musik. Her har vi et stort studie med prof udstyr, 3 musiklokaler og en flok usandsynligt talentfulde stjernefrø. Vi har faktisk lige nu noget i støbeskeen; et projekt, hvor nogle af eleverne medvirker, I vil høre nærmere, et hit er på vej!

Hvad er forskellen på at spille solo og så i duo?

Jeg spiller faktisk ikke solo, jeg har gjort det nogle enkelte gange, og jeg forstår ikke dem, der har lyst til at spille solo weekend efter weekend, jeg synes, det er træls, men sådan er vi så forskellige. Til gengæld spiller jeg faktisk også i et 3-4 mands band, "De Tre Måskefire", som er en udvidelse af  duoen "Poppets on a String".  

Du har i diverse sammenhænge spillet til mange, mange julefrokoster, arrangementer, baller osv. gennem masser af år og også spillet i udlandet. Bliver man ikke nu og da "metaltræt" som musiker, og kan man gøre noget ved det?

Jeg bliver faktisk ikke rigtigt træt af at spille, jeg kan blive træt i benene, ryggen, men ikke psykisk i forhold til at spille. Det handler om hele tiden at forny sig og spille nogle numre, man selv holder af, og så hele tiden forsøge at gøre sit bedste. Hvis man har sin faglige stolthed i behold, så er det en udfordring, hver gang man slår en tone an, og så er det lige spændende hver gang.

Hvad er et godt job for dig/jer?

Når folk er glade og i festhumør. Hvis vi så også selv har spillet godt, er det en ekstra fjer i hatten, men det vigtigste er, at folk er glade for det, de har fået. Så må man på det personlige plan lade være med at ærge sig over den solo, man kvajede sig i! Åh, den forfængelighed.   

Fortæl om et godt job, I har haft.

Vi spillede på teaterkælderen i Herning, folk var flyvende, servitricerne var special guest stars på scenen, og lyden var kanon. I det hele taget har det for det meste været rigtigt godt, når gode sangere eller instrumentalister har været oppe på scenen og deltage i løjerne. 

Og så er vi husorkester på Billum Kro, hvor vi spiller til 8-10 julefrokoster om året, og der har været mange storslåede aftener i blandt.

Når man er rutineret musiker, øver man så sammen en dag i ugen, eller tager man hvert nyt spillejob som øveaften?

Vi øver en del, og i disse herlige elektroniske tider, kan man jo øve sammen og hver for sig, og så endda på afstand.

Er der noget, man som musiker på landevejen bliver nødt til at give køb på. Her tænker jeg på, om der er ting i privatlivet ELLER andre ting i karrieren og den faglige identitet, der har presset sig på, men som man bliver nødt til at lade fare.

Hvis man gerne vil gøre det godt, og være musiker med liv og sjæl, så er der andre ting, der må nedprioriteres. Jeg har forsøgt, at sætte tingene lidt i system. F.eks. så løber jeg ofte ture med min 3-årige søn i klapvognen, og så drøner vi ind i Føtex og spiser pizza (af den sunde slags, tun og rejer uden ost). Så holder jeg mig på en gang i form, passer ungen og slipper for at lave mad og rydde op. Det kaldes vistnok for "easy living", og det prøver jeg på at leve efter ved at prioritere og ikke rode mig ud i alt for meget med udvalgsposter og den slags. 

Hånden på hjertet, man taler så meget om kolleger i musikbranchen. Men er man egentlig ikke også konkurrenter? Man SKAL jo have jobs.

Jeg synes ikke, at konkurencen er særlig synlig, hvis telefonen ringer hos kollegaen, så hører man jo normalt ikke om det, og skulle man gå at skule til hinanden eller hvordan? Vi prøver bare på at gøre det så godt som muligt, og så håber vi, at nogle af jobsene havner i vores kalender.

Du har været på landevejen i mange år. Du fremstår - for mig i hvert fald - som en musiker, der virkelig elsker den levende musik, jo mere levende, des bedre. Hvordan er fremtiden for den levende musik, tror du?

Jeg har spekuleret, hvorfor folk vil høre levende musik, når der findes så meget velproduceret studiemusik. Men det vil folk på til fest og festival, og der findes nok ikke en entydig forklaring på det. Men det er nok noget med, at der står nogle musikere og sveder for publikums skyld (og måske lidt sin egen). Vi kender jo også udtrykket "Jeg elsker hårdt arbejde, jeg kan se på det i timevis". Og så er det måske lidt ligesom med sport; vi vil se det live, lige nu og her og mens det sker, det er bare det fedeste, selvom overblikket er meget bedre hjemme på sofaen.

Og så er der jo det med jukeboksene! De anmeldelser jeg har fået på jukeboksfester, har godt nok været ringe. Så skal vi ikke bare dømme dem out?