Redskaber til det gode skænderi  

Det er let at skændes, og der er så mange ting, man kan blive uenige om i løbet af en lang dag.

Det er sværere at få noget godt og brugbart ud af skænderiet og få det budskab ud, som man har til hinanden.

Ofte bruger vi ikke skænderierne på det egentlige formål: At løse en konflikt.

Vi engagerer os ikke i sagligt at få problemet løst her og nu. Det kan typisk interessere mere at få partneren til at indse, at det er vores holdning, der er den rigtige.

Skænderierne bliver brugt som ventil, hvor dampen bliver lukket ud for fuldt tryk.

Forudsætningen for ethvert konstruktivt og brugbart skænderi er ærlig vilje til at nå til et resultat og et mål om at få det for forholdet mest udviklende ud af det hele.

Og når viljen er der, hvor er så redskaberne.

Her er 13.

Rug ikke over tingene. Leder du efter den rette stemning til at få tingene sagt i. I weekenden, når han er i godt humør, til jul? Du skaber i stort omfang selv de rette stemninger til at få tingene sagt. Jo længere, du venter, jo større er risikoen for, at du afleverer dit budskab for stærkt eller for svagt. Så kommer energien til at handle om metode og ikke indhold.

Bemærk din stemmeføring. Hvem har du selv mest respekt for? En kollega hvis stemme er ved at kamme over i skingrende falset eller en der er vred og bestemt men engageret og varm?

Lad dig ikke afbryde. Det er dit ansvar ikke at lade dig afbryde. Måske er din partner så ophidset, at samtale er umulig. Så må den udskydes. Men bebrejder du din partner, at vedkommende afbryder, og gør det til et emne, kanaliserer du energien væk fra det egentlige emne. Hold fokus. Tal videre. ”Vent lige, jeg taler”. ”Jeg elsker at høre, hvad du har at sige, men nu er det lige mig”. Hidser du dig op eller græder, kommer I ingen vegne.

Brug altid jeg-form. ”Jeg føler mig så ydmyget, når jeg bliver afbrudt” er bedre end ”Du er en lus ikke at lade mig tale i telefon med min mor”. ”Jeg vil bede dig slukke lyset i entréen, så børnene kan sove” er bedre end ”du er da også så doven efterhånden, at du ikke engang kan huske lyset”. Ved jeg-budskaber, og når du bliver på egen banehalvdel, vil partneren opleve friheden til at vælge. Ved du-budskaber får det hele hurtigt en klang af angreb og anklager.

Få ikke ondt af din partner. Det kan være fristende at undlade at sige noget, man har lyst til, hvis ens partner ser ked ud af det eller såret. Men pas på. Det KAN være din partners forsvar, og det kan hurtigt blive DIT forsvar at passe på ikke at gøre skade på en anden. På den måde når I aldrig rigtigt hinanden. Og du bliver måske endnu mere frustreret over at skulle behandle din partner som en udsøgt ret. Ingen voksne går i stykker af, at man siger ægte ting, rent og uforstyrret.

Meddel dig kort og klart. Gå til sagens kerne. Skriv evt. dit budskab ned og få essensen frem i korte sætninger. Det er vigtigt, vi lærer både at meddele os kort og klart - OG at kunne skabe tid, rum og plads til os selv og hinanden, når vi vil meddele den anden, hvad der er gang i inden i os rent procesorienteret

Overhør evt. billige kneb. Det er vigtigt at tune ind på budskabet , når bølgerne går højt. Og at du overhører hvis i følelsesmæssig affekt fornærmer dig og kalder dig "lille frøken perfektionist" eller "hr. konedøv"! Træd tilbage og smil.

Glem gamle skænderier og episoder. "Det her har jeg skændtes med dig om 100 gange. Lige meget hjælper det". Bruger du energien på at tænke på det gamle, så bliver problemet og konflikten mindst dobbelt så svær at løse.

Undlad at generalisere og overdrive. "Du er altid så sur!" "Du kommer aldrig til tiden". Det skulle være underligt, det forholdt sig sådan. Måske er det det kikkertsigte, der er indstillet forkert. Og partneren bliver blot fornærmet over generaliseringen og skyder tilbage, og så har I flere problemer, end da i lagde ud.

Henvis ikke til andre. Din partner skal ikke have at vide, at hans pukkelryggede familier er et gang af egoister, eller hendes veninder er en samling spinnende kattekilinger. Kan du ikke finde ord for, hvad der rører sig i dig, er det fordi, du ikke har trænet nok i at finde de rigtige ord hver gang. Dybt set er det jo ligegyldigt, hvad den seneste samlivsundersøgelse har sagt, efter hvordan Jens og Karen tackler problemerne. Det er JER, det handler om. Og har du svært ved at finde ord for, hvordan du har det, er det ok at sige, man skal have en pause fra at tale eller gå en tur ud i haven eller lignende.

Lad være at afbryde. Det er frustrende for den anden. Det kan være fristende at afbryde, hvis man selv synes man har løsningen eller vil påpege et par ting, du mener er misforståelser. Men lad være. Du underminerer forholdet, du udviser desrespekt for din partner. Er du uenig og mærker en impuls til at rette, så skriv evt. tingene ned i samtalens løb - og vent til det er din tur. Lærer du ikke nu at lytte til din partner, så lærer du det heller ikke i det næste forhold. Vær undrende, nysgerrig. Hvorfor tænker og mener din partner sådan? Du behøver ikke at have svarene på forhånd. Det er et angst-trip, du er ude i. Lær at være åben og afslappet.

Straffespark er forbudt. Når tingene er sagt, må du ikke gemme på dem. Ingen skjulte dagsordener, lukkede sovekammerdøre, tårer på skrømt eller trusler om at flytte. Så skal du i hvert fald mene det. Ikke noget med "jeg tilgiver dig dennegang, men . . ." Sørg for at skaffe dig følelsen af, at du er færdig med tingene. Det vil gavne din frihed i tingene.

Vær åben og fleksibel. Uenighed er ikke det sammen som uvenskab. Det er ikke det samme som mangel på respekt, det er blot at vise sig frem, som man nu er. Og tegn på, at du er klar over, at du er 100 procent forskellig fra din partner og ofte mener noget andet -, selv om det ligner. Tager du din partneres udsagn personligt og skyder med skarpt tilbage, går du glip af væsentlige dimensioner i samværet med et andet menneske. Du får det måske umiddelbart, som du gerne vil have det, men opnår du den følelsesmæssige kontakt, som du har brug for?