Dengang da jeg var lille . .

-Far, fortæl om dengang du var lille.

Jonas siger de magiske ord.

Og vil historie af farmand.

Så skal fars tankesæt og følelsesregister som i aftes en tur tilbage til dengang, han selv var lille.

Og vupti, så er der dømt historie til flere timer på sengekanten . .. . .

Og mange gode stunder i lænestolen uden anden underholdning end hinandens åndedræt og samvær.

Når Jonas sætter sig op på skødet af sin far på dén måde, så skaber de to et rum sammen, som KUN er deres. Og som går mange år tilbage og hviler på generationernes fællesskab.

En fortrolig og en nærhed som overgår alt hvad der kan skabes fra skattede bøger og eventyr.

Børn elsker at høre om, hvordan vi selv havde det, da vi var små. Og vi voksne, ja vi får vores egen barndom foræret – én gang til.

Bare kom i gang

- så kører det

Ofte giver vi opgaven med at fortælle om hverdagshistorier fra dengang videre til bedsteforældre, som vi mener har noget at berette fra de virkeligt gamle dage, da et rundstykke kostede en daler, og der kørte sporvogne i de store byer, yndlingsspisen fra bageren hed rosenbrød, og mælk var noget, man fik i ismejeriet i brune flasker.

Men hvis vi som lader minderne passere revy for en stund, og populært sagt bare kommer i gang, så vil vi efter en eller to historier vide, at vi har samme gode kort på hånden, når vi skal fortælle om, at dengang vi var små var der hverken noget, der hed computere, harddisk-recordere, mobiler, at Smarties var ved at blive et hit, at vi sagtens kunne tale med alle de udenlandske på feriestedet, og at det var fedt at være med far til rockkoncert.

Og vi kan ikke begynde tidligt nok med at fortælle vore børn om dengang, vi selv var små. Børn værdsætter for det første at høre en historie, der kan blive særligt levende ved, at vi fortæller ud fra os selv.

Dernæst har børn behov for sammenligning og identifikation, og det kan skabe stor tryghed og forståelse for barnet at vide, at, at også far har prøvet, at der ikke var nogen, der kunne lide en i børnehaven, eller at mor syntes, det var sjovt at springe ned fra taget på legehuset og få ”strøm i fødderne”.

Historier fra dengang, vi forældre var små, vil endvidere kunne bidrage til at skabe en større sammenhæng for barnet omkring forholdet til eksistensen, arven og generationerne. Og være med til bløde op for familiestrukturer, hvor familierne flytter fra by til by.

-Nu skal far fortælle dig om dengang, jeg skulle flytte. Hold op hvor var det svært at komme af sted fra kammeraterne. Men de hjalp mig med at pakke, især pigerne og deres mødre var søde til at sige, jeg bare skulle komme og besøge dem igen. Jeg var jo meget ked af det.

Men så mødte jeg nogle seje legekammerater det nye sted.

De hjalp mig da bare med at indrette mit nye værelse. De syntes godt nok, jeg var en underlig en, der kom fra en by i Jylland, men de var søde nok ved mig og lillebror, altså din onkel.

Dine børn elsker

Du gør dig sårbar

Er man som forældre træt af eller udgået for godnathistorier eller eventyr, så er der ikke længere end til ens hukommelse for at finde en anekdote fra dengang, man var i samme alder som børnene. Intet kan blive mere levende og nærværende for et barn end at høre forældre fortælle helhjertet om sig selv. Det vil sidde med ørerne stive og glæde sig oprigtigt til næste gang, man gør det.

Og kontakten mellem forældre og børn vil blive styrket, ligesom tilliden til, at mor og far ”udleverer” noget af sig selv, vil vokse, fordi man som fortæller gør sig sårbar.

Man skal være indstillet på, at børnene måske på upassende tidspunkter vil konfrontere en med, at man ikke ville ud i regnvejr, at man kun drak mælk, hvis man fik slik lørdag aften, eller at man pjækkede fra skole.

Den slags historier vil dog være gode at fortælle, idet de jo er en del af livet, og man styrker båndet, hvis man tør gøre sig sårbar over for sine børn og fortælle, at man selv var hverken ufejlbarlig eller let.

Det er i hverdagen, eventyret ligger. Det er i hverdagens oplevelser, vi lærer noget om os selv og forholdet til andre. Og det er i beretningerne om for længe siden, vi kan give noget mejningen med tilværelsen, dens cyklus, sammenhæng og rodnet videre til vores børn.

I alle de historier, du fortæller dit barn, er der elementer af lærdom. Klarede du forskellige situationer i din egen barndom godt, er det et vink om, hvordan man kan gøre, klarede du det mindre godt, ja så legaliserer du bare, at sådan kan det også være. Og under alle omstændigheder vil dit barn og dig skabe et rum sammen af nærhed, tæthed og fortrolig, der når ud over, hvad almindelig

* Det er ikke emnevalget, der har betydning, det er engagementet, sårbarheden, ærligheden og ægtheden hos dig som forælder, som barnet kan bruge.

•  Det er ligegyldigt, hvad du fortæller. Dit barn skal nok holde dig i kort snor og lede din fortælling på vej. Bare du begynder. På den måde samarbejder I om at lave en god historie.

Du kan tage udgangspunkt i ALT.

Her et par idéer.

•  Fortæl f.eks. om farven på dit børneværelse. Hvorfor blev det den farve? Kunne du lide den. Fik du lov at bestemme farven? Det siger barnet en hel masse om, hvorvidt du havde en engageret holdning til dine omgivelser, om du fik lov til at bestemme, om du satte pris på rare, lyse, venlige farver, eller om det var andre ting, du prioriterede. Og giver barnet inspiration til, at det er ok selv at ville forme sin tilværelse.

•  Fortæl om jeres morgenmad i jeres barndomshjem. Gik den for hurtigt? Var det træls, der kun var én slags morgenmad. Hvordan var stemningen ved bordet. Stressende. Venlig. Livlig, Stille. Hvordan var det for dig? De dagligdags spisesituationer vil kunne fortælle dit barn, at du holdt af intimiteten med dine forældre, og at et godt måltid er forudsætningen for en god dag.

•  Fortæl hvordan det gik dig i skolen. Havde du det godt? Fik du dårlige karakterer. Hvordan tog dine forældre det? Blev du drillet af dine klassekammerater? Børn lærer her noget om dit forhold og din indstilling sociale relationer.

•  Fortæl om dine venner og veninder. Hvad lavede I sammen. Havde I hemmeligheder for jeres forældre. Legede I hemmelige lege. Havde I huler, hemmelige ordner, hemmelige steder. Dit barn vil suge sådanne informationer til sig. Kunne du klare dig som barn, og er det ok ”ikke at klare sig godt” en periode.

•  Glem ikke de pinlige historier. Hvor glemsom du var. Hvordan du ikke helt kendte betydningen af visse ord. Hvordan du sagde goddag til faster Anne med venstre hånd i stedet for højre. Dit barn vil synes, det er hylende morsomt, og at det er ok at være forkert og pinlig.

•  Fortæl historier der kan fortsættes næste dag. Fortæl om engang du var på ferie med familien. Begynd med starten af bilturen ned gennem Europa. Gå helt ned i detaljen. Pakning. Punktering. TV på bagsædet. Forsinkelse af færgen. En rejse til Paris på 12 timer kan i en historiefortælling bredes ud over en måned.

MEN – det vigtigste er ikke, hvad du beretter om. Det vigtige er, at du fortæller af karsken bælg. Om dengang du var lille. På den måde understøtter du dit barn i, at det er en del af en cyklus, og du vil skabe et ubrydeligt bånd fra dit barn og langt tilbage til din egen fortid. Det vil I kunne tale om til evig tid.