-Ingen bajere

Vi har haft en snak med Jesper Hedegaard, der er keyboardspiller i Klausens Danseband. De er alle, som de kalder sig, raske unge svende, fra 18-21,  fra Nykøbing Mors, og Jesper vandt iøvrigt fornylig et keyboard gennem Underholdningsnettet. Vi søger her at komme en smule rundt om begrebet ung i musikken og forsøger at liste nogle fiduser ud af Jesper.

  -Fortæl hvad du bruger dit nye keyboard til, det du har vundet.

  Jeg bruger hovedsageligt mit nye keyboard i en midi-opsætning, hvor jeg bl.a. leger med nogle trommebeats. Men det gode display gør også, at jeg kan bruge det til videre nodeindlæring, da jeg aldrig rigtigt har gået så meget op i det.

 -Hvordan ved folk, I eksisterer?

  -Da vi reelt blev dannet for et par år siden fandt vi straks ud af, at det kunne være sjovt med en hjemmeside. Jeg har altid haft interessen for dette fantastiske medie, og det var helt naturligt, at jeg kunne strikke noget sammen. Med tiden er det så blevet mere seriøst, og vi fik bestilt et dk-domæne (www.klausensdanseband.dk), så det var nemmere at huske for folk. Vi sørger for at videregive adressen til så mange som muligt, bl.a. ved tryk på vores skjorter og visitkort. Ellers holder vi os rimeligt anonyme, og vil helst ikke føre os frem, både fordi vi endnu ikke er så rutinerede, og fordi vi mener det falder udenfor vores stil.

 -Har I et råd til, hvordan andre unge bands kommer igang?

 -Vi har sørget for at holde en rimelig streng disciplin mht. øvning. Vi kommer altid til tiden, overholder vores aftaler og arbejder seriøst med materialet. Hvis man pludselig skal have opbygget et repertoire på 50 numre, nytter det ikke noget at sidde og drikke bajere i øvelokalet, og i øvrigt kun aflytte numrene halvt. Det skal dog ikke være seriøsitet det hele. Vi kan godt finde ud af at have det sjovt, både i og udenfor øvelokalet.

Man må ikke gå ud og lade som om man ejer det hele, hvis man skal accepteres i musikbranchen, men på den anden side skal man tro på det man laver, også selvom man får at vide, at man ikke er nær så gode som andre. Man skal ikke sammenlignes med andre i musikbranchen. Ethvert band har sit eget image og sin egen stil, og der er ikke nogle der er mere korrekte end andres. Musik er udefinerlig. 

-Man skal tro på det, man laver, også selv om man får at vide, man ikke er nær så god som andre, siger Jesper.

 -Kan I få de jobs, I vil have?

- Eftersom det kun er et år siden vi spillede vores første seriøse job, kan man ikke sige, at vi er helt etablerede i branchen. Men vi synes faktisk vi har de jobs vi behøver, og hvis der er en død periode prøver vi selv at søge.

-Er der teenhysteri omkring jer?

  -Der er absolut ikke teenhysteri omkring os. Vort repertoire henvender sig til stort set alle mennesker, og vi har aldrig haft til hensigt at vi skulle være stjerner eller noget i den retning. Vi ser nok ikke flotte nok ud til det.

 -Er der nogle bagdele for jer ved at være så unge, når I kommer ud at spille, eller er det kun fordele?

-Det er meget sjovt, når man kommer ud til et spillested med mange ældre mennesker. De synes faktisk det er meget sjovt, at der står en flok unge mennesker og spiller alt fra gamle dansktop-slagere og Melodi Grand Prix-hits til moderne rock og pop. Vi er aldrig blevet kritiseret pga. vores alder, og heldigvis for det. Det skulle gerne være musikken, der havde størst betydning.

-Er det svært for unge ikke at lade sig presse ned i pris?

-Nu er det ikke ligefrem nogen pengemaskine for os at spille, og vi går ærligt talt ikke meget op i penge. Vi er glade for at spille musik, og jeg kunne personligt aldrig finde på at gøre det for pengenes skyld.

. Har I kærester, hvad siger de til, at I er så meget ude?

For tiden er der ingen af os i bandet, der har kærester, så der er ikke de store problemer.-Hvor meget spiller I selv kontra det at spille midifiler

 Når vi er ude at spille er det 100% live. Vi kunne aldrig finde på at bruge midifiler, både fordi vi ikke kan finde ud af det, og det har faktisk slet ingen interesse. Vi har dog engang prøvet os frem med en cover-version af Aqua-nummeret Lollipop, hvor bas og trommer var indspillet på minidisc.

 -Der er mange, der mener, det er snyd at spille med midifiler. Hvad siger I til det?

   -Det er ikke snyd at spille midifiler. Det lyder (for det meste) bedre, hvis man kan finde ud af at bruge denne fantastiske verden. Man skal bare passe på, at musikken ikke kun bliver rutine og for pengenes skyld - der skal hele tiden være nye udfordringer.

 -Hvor stor en fanklub har I?

- Vi har en fanklub på omkring 250 personer. Det er dog ikke noget vildt seriøst, men vi har da holdt en enkelt fanklubfest.

 -Spiller I kun det, I selv kan lide, eller tager I også noget med på repertoiret, fordi der er "salg" i det.

-Der er ingen tvivl om, at vi ikke ville få mange jobs, hvis vi kun spillede det vi selv kan lide. Men på den anden side kan man også gøre det sjovt at spille Dansk Top f.eks., og vi nyder faktisk at spille den lidt enklere musik.

´-Komponerer I selv. Hvorfor eller hvorfor ikke.

 -Vi har da selv skrevet et par dansenumre, men det er ikke noget vi bruger meget tid på. Men folk må da gerne holde øje med titler som Min Pige, Jeg Så En Engel og Det Er Rart At Leve - måske bliver de spillet i radioen en dag (om mange år). Vi har for øvrigt også lavet et dance-techno nummer, som har fået en smule kult-status blandt visse fans. Nummeret hedder Brian, Brian, Er du Også En Brian, og kan for øvrigt downloades fra vores hjemmeside i en demo (meget meget demo) version. Men tiden er simpelthen ikke til at lave vores egne numre, men måske engang i fremtiden.

Bryggeren Interview'ede og Johnny satte op og billedbehandlede..

(Copyright )