Produkt Info CD Anmeldelser Hall of Fame Historien Bag Plakatsøjlen Klassisk Hjørne Til Forsiden Opslagstavle Musik Forhandler Computer Musik Web TV Midibutikken Vore Artikler Grejtest Produkt Info CD Anmeldelser Hall of Fame Historien Bag Plakatsøjlen Klassisk Hjørne Til Forsiden Opslagstavle Musik Forhandler Computer Musik Web TV Midibutikken Vore Artikler Grejtest

Husk at sætte musik på i pauserne

Berit Bisgaard er festarrangør og arbejder meget med at give hver eneste fest et præg, så værtsparret signalerer noget personligt. I dette interview fortæller hun en del om, hvad der bare SKAL klappe til en fest, og hvordan man efter hendes mening kommer bedst muligt om ved det

-Måske registrerer værtsparret det ikke og giver udtryk for, at det har de da ikke savnet. Eller mange af gæsterne for den sags skyld. Men de ser måske heller ikke den ene eller de stykker af gæsterne, der sidder rundt omkring ved bordene, og samtalen går lidt i stå.

Derfor vil jeg opfordre alle musikere til, at man sætter noget musik på i pausen. Er der to mand eller et orkester, der har spillet, og der lige pludselig er ingenting, så bliver der altså meget, meget stille.

  -Er det dit indtryk, at festmønstret har ændret sig de senere år.

-Det er det bestemt. Det er den samme tendens, man kan se alle mulige andre steder. Man vil gerne vise sit ansigt gennem en fest. En fest er ikke bare en fest, det er ligesom vores hjem, vores påklædning og hvilken bil, vi kører i. Det giver nogle signaler, som folk er blevet meget bevidste om. Man er blevet meget opmærksomme på – både privat og inden for firmaer -, at man kan profilere sig gennem fester. F.eks. profilerer et firma sig i høj grad gennem arrangementer, og den tendens kan man også set privat.

-Hvorfor?

 Ligesom indretning  fylder meget i mode i forhold til, hvad det gjorde tidligere – se bare på progammer som f.eks. roomservice i fjernsynet, altså hele det der livsstilstema, du kan se det alle steder, nu er det bare ike pænt eller dyrt eller billigt køkken, men det er en form for livsstil du viser gennem valget af dit køkken. Hele den tendens kan du se gennem fester, og dét og så dét, at det ligesom er blevet acceptabelt og af praktiske grunde er det blevet mere almindeligt, at man betaler sig fra det.

-Er der et minimumsbeløb der skal være til rådighed, før det kan betale sig med en festarrangør?

-Ja og nej. Selvfølgelig skal jeg have løn for det, jeg laver. Det, der gør det spændende for en festarrangør er at ramme både det niveau og den stil og stemning, som er, hvad lige præcis den person ønsker. Hvis det f.eks. er en ung fyr, der lige er blevet udlært og skal holde svendegilde, er det jo milevidt fra nogen, der skal holde guldbryllup – på alle måder. Vi kan sagtens finde ud af at holde et svendegilde, selv om der ikke er ret mange penge til rådighed. Det er jo noget med prioritering, f.eks. er det jo ikke spisningen, der er i højsædet for sådan nogle unge mennesker, så det kan godt være, at det bliver pizzaslices og pandekager fra et rullende køkken, som jeg engagerer til det. Og det kan meget vel ende med at blive billigere, end hvis han, hvad han måske ellers ville gøre, går op og køber noget kød hos den lokale slagter.

-Det sker måske nogle gange, at folk kommer og siger, de bare vil have en fest med gang i?

-Ja, så er det min opgave at spørge ind til, hvem er han, hvad står han for, hvem kommer, hvordan er aldersspredningen, hvad er moderens forventninger, hvis han arrangerer svendegildet med sin mor. Og så kan det meget vel være, at pynten bliver genbrugsmaterialer, som jeg måske selv laver, og som passer perfekt ind i det, og som ikke koster noget videre. F.eks. arrangerede jeg en gang en fest for unge, hvor der var sort, blank plastic på alle bordene og så noget rødt og balloner, og det så brandgodt ud; det jeg brugte til det, var noget jeg kunne bruge i urtehaven til afdækning bagefter, så de kunne ikke have fået papirsduge billigere. Det er forskelligt hver eneste gang, og det kræver en hulens masse arbejde for mig, men det er den del af det, jeg synes er rigtig sjovt, at ramme ind til de mennesker, som skal have det.

-Hvad er trenden i samfundet lige nu omkring bryllupper.

-Inden for moden siger man, at man kan gøre alt, og man gør alt, sådan synes jeg lidt det er f.eks. inden for bryllupper lige nu. Folk tør godt . . det er meget personligt. Det et blevet lidt af et varemærke, selv om det ikke er det rigtige ord. Tager du f.eks. brylluppet i Norge, der kunne du se, at hun havde en meget, meget enkel kjole på, men kanonflot, hendes brudebuket var meget speciel, faktisk noget ingen havde set før, men det hele var personligt, det gav udtryk for DERES personlighed. Han havde giftet sig borgerligt, og det var et valg for dem, og det havde de stået igennem. Det var ikke trådt ved siden af, hvor hun kom jokkende i et eller andet, men det var meget enkelt og udtryk for deres standpunkter. Ærligt og enkelt. Det var jo heller ikke den uskyldige brud, der kom der med tyl og pomp og pragt. Det er mit indtryk, at tingene er mere passet ind på den måde for dem, der vælger bevidst. Det SKAL ikke længere være prompt og pragt. Før var det lidt mere sådan, at man måske ikke ville stå tilbage for nogle ting. Og nogle er da også til det store stadigvæk. Der vil naturligvis altid være dem for hvem en fest er en fest, et bryllup et bryllup, en kop er en kop, og det er befriende dejligt, når det er sådan og ruller en papirdug ud og potteplanter på bordet. De, der vælger mere bevidst, er det ikke enten enten eller. Der er mange måder at udtrykke sig på gennem et bryllup. Måske et mindre og hyggeligt sted med markbuketter på bordene og håndmalet porcelæn, noget der lige passer til dem.  Det er valgt og ikke tilfældigt.  Det er gennemført.

Man siger, det er kvinden, der er mere bevidst her?

-Helt klart. Meget tit arrangerer jeg alt det indledende med kvinden. Når vi så når selve aftenen, så kommer manden på banen, og så opstår problemerne. Han har nemlig ikke været på banen før; det har han overladt til hende, for det er jo hende, der er interesseret i det, han har tillid til, at det ordner hun, hvor hun vil bestemme det og ved også nogenlunde hvordan hun vil have det. Men så når aftenen kommer, hvis vi så har aftalt, at vi skænker det første glas op, og så kommer flaskerne på bordene, så bestemmer han om - nej, han vil gerne have skænket rundt. Man skal tage højde for det, for man kan ikke bare sige, at de vil have flaskerne på bordene, så det går med den afstand mellem stolene – altså noget med at kunne komme rundt. Den slags skal man tage højde for fra starten. Når aftenen oprinder, er der ikke grænser for, hvad der kan blive ændret, når manden kommer på banen. . .

-Hvad er et vellykket arrangement for en festarrangør?

-Det er, når værtsparret f.eks. kommer og siger, at der er aldrig nogen, der har forstået, hvad det er jeg egentlig vil have eller kan lide, men det her, det var lige i øjet. Eller f.eks. at tidsplanen holder, og det er du ikke altid herre over. Der igen det der med manden, der kommer på banen; han har måske sagt til konen, at han vil lave en præsentation af hver gæst, når de sætter sig til bords, og så har han glemt det i mellemtiden, og kokken og musikken er informeret i forvejen og holder pause og venter på manden, og så har han ombestemt sig, og så op til musikken om at spille, ud til kokken og få ham informeret, ind igen og melde tilbage, at der går fem minutter, for kokken har en vis standard, og for ham er 5 eller 10 minutter ikke lige meget. Vinen skal have den rette temperatur, der skal være ikke være lukket mere op, end der er brug for, så man får fulde flasker, der skal ikke stå ti halvtomme; også sådan noget med at der ikke kommer en masse mennesker ud i køkkenet efter en saks til at klippe bånd over med eller vaser til buketter, eller kuglepenne til at skrive de sidste kort med eller skraldespand til papiraffald, det er vigtigt, at det er der, og man skal heller ikke lige pludselig til at vaske havemøbler af, hvis nu gæsterne skal have velkomstdrink i haven. Alle sådanne ting skal bare være på plads, og informationen skal være i orden, og værtsparret skal have ro på sig.

-Hvad gør du ved en bekymret værtinde eller et familiemedlem?

-Det er jo vigtigt for dem at vide, at det er dem, der bestemmer. Så jeg siger til dem, at de og de ting er i orden. Man kan godt underforstået sige til dem ”ja, som vi har aftalt” eller ”ja som du vil have det”, de skal føle tryghed ved at finde ud af, at det de har sat i værk, det er på skinner. Fordelen ved at engagere en festarrangør som mig er, at man på et tidligt tidspunkt får stillet nogle spørgsmål, man ellers først ville stille langt senere. Man skal huske på, at skal man være med i planlægningen af en fest, skal man være det fra starten. Noget af det svære er, at går noget i fisk, som jeg ikke har indflydelse på, ja så er det mig, der får skylden. Derfor er det vigtigt, at alle beslutningestagerne er med fra starten.

  -Når folk engagerer mig, er det fordi, de vil have et resultat, der er bedre end det, de selv kunne finde på. Og have så lidt arbejde med festen som mulig. Det vil sige, at jeg gør meget ud af, at gøre kommunikationne mellem dem og mig så enkel som mulig. Så lidt snakke frem og tilbage som mulig og så enkel som mulig. Har folk en e-mail eller en fax, så bruger jeg den i stedet for at ringe til dem i de tilfælde, hvor det kan lade sig gøre og samle tingene sammen. Folk skal ikke føle sig forstyrret i tide og utide og tage stilling til for mange ting – samtidig med, at det skal være personligt. Det første møde holder jeg helst med folk hjemme for at se indretning og farver og spørger om forskellige, personlige ting, yndlings- og hadefarve f.eks. eller hvad falder folk for på indkøb, f.eks. farver eller detaljer i tingene. På den måde kan man hurtigt pejle sig ind på, hvad det er for en type, du har med at gøre. Jeg spørger også gerne, om der er nogen, det er meget vigtigt for, at det er i orden. De skal falde til ro og slappe af, det kan godt være mor rumsterer rundt i en pigens baghovede, når der skal træffes valg. Det kan også være et spørgsmål om religion, hvor det måske kun er halvdelen af et selskab, der danser, kan man så putte folkedans ind.; ville det så være noget. Ellers skal det være et sted, hvor der er et lokale, hvor man kan trække sig tilbage, mens de andre danser. Hvordan kommer folk derfra, hvad kan være det mest pinlige, de kan opleve til en fest. Sådan nogle ting spørger jeg gerne om.

 

Bryggeren Interview'ede og Johnny satte op
og billedbehandlede..

(Copyright )

Grejtest Vore Artikler Midibutikken Web TV Computer Musik Musik Forhandler Opslagstavle Til Forsiden Klassisk Hjørne Plakatsøjlen Historien Bag Hall of Fame CD Anmeldelser Produkt Info

[mange] [mange]